Herlev

Mælkevejen/Ønskeøen modtog Handicapprisen 2021

På billedet ses Gitte Friberg Bomholdt og Lea Strandløkke, socialpædagog ved Mælkevejen/Ønskeøen. Foto: Herlev Kommune

Overrækkelsen af Handicapprisen 2021 fandt sted den 3. december 2021 for at markere FN’s internationale handicapdag.

Hvert år uddeler Herlev Kommune en handicappris til lokale borgere, virksomheder eller foreninger, som bidrager til at forbedre forhold eller rammer for borgere med handicap.

Prisen blev i 2021 tildelt den integrerede institution Mælkevejen/Ønskeøen, der består af tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper (Mælkevejen) samt to børnehavegrupper (Ønskeøen).

“I er med til at skabe et Herlev, hvor det, vi ikke kan, ikke bliver en barriere for at deltage i fællesskabet. Et stærkt Herlev, hvor alle kan være med,” sagde Gitte Friberg Bomholdt, der er formand for Handicaprådet og medlem af Herlev Kommunalbestyrelse, da hun overrakte prisen til dette års modtager. 

Se listen over tidligere års modtagere her.

Kommentarer