Erhverv

Herlevs virksomheder bidrager med 3,8 mia. kr. til dansk velfærd

Dansk Industri har for nyligt udgivet en rapport, som på kommuneniveau viser hvor meget virksomheder og deres medarbejdere har bidraget med i 2020.

Bidraget er udregnet som skatter af virksomhedernes lønudbetalinger, overskud og investeringer med videre. 

Rapporten viser at Herlevs virksomheder og deres medarbejdere i 2020 skabte skatteindtægter for 3,8 mia. kr. til dansk velfærd. For det kan man for eksempel undervise 13.000 elever i folkeskolen, have 3.200 social- og sundhedsmedarbejdere og 1000 politibetjente ansat og bygge 10 km. motorvej. 

Samlet set bidrog danske virksomheder i hele landet med knap 560 mia. kr. til dansk velfærd. For det beløb har man i 2020 kunnet finansiere hele sundhedsvæsenet, al uddannelse i Danmark, ældreplejen inklusiv udgifterne til folkepension og samtlige af politiets udgifter. Det svarer til hver anden krone, som det offentlige bruger.

Tilgå rapporten her

Kommentarer