Det er syv år siden, at folkeskolereformen så dagens lys.

Selvom hensigterne har været gode hele vejen rundt, står det nu klart, at reformen ikke har nået de opstillede mål. Det har den hverken, når vi ser på elevernes trivsel eller på deres faglige resultater.

Skolen har svært ved at rumme alle elever. Drengene halter efter pigerne fagligt. For mange elever keder sig i skolen. Og der er stadig for mange elever, der ikke får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Det må vi sammen ændre.

Der findes ingen nemme og hurtige svar på de udfordringer, der er i folkeskolen. Det kræver en grundlæggende samtale om, hvad folkeskolen skal. En fælles samtale med elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommuner og politikere er helt afgørende for, at vi lykkes med at finde en fælles indsats, der peger fremad.

Fælles vision om folkeskolen

Tiden er ikke inde til lappeløsninger, der fokuserer på enkeltelementer og hurtige svar på svære udfordringer. Svaret er heller ikke at stille uret tilbage til før reformen. Vi havde de samme udfordringer for syv år siden.

Mange aktører har deres kæpheste, som de ynder at trække frem i debatten om folkeskolen. Vi har også vores. Men det er ikke her løsningen findes. Det handler ikke først og fremmest om, hvordan vi skruer lidt på den understøttende undervisning, eller hvordan elevplanerne skal se ud.

I stedet skal vi begynde med en fælles vision for, hvad vi ønsker, at unge mennesker i Danmark skal kunne fagligt, når de går ud af skolen. Og hvordan vi får en skole, hvor alle elever lykkes og bliver livsduelige mennesker. Og med det afsæt skal vi så se på, hvilke ændringer, der er behov for.

Derfor er der brug for en fælles grundlæggende samtale om, hvad vi vil med folkets skole.

Hvad ønsker vi egentlig, at børn og unge skal have ud af gå i folkeskole? Hvad vil vi med fagene og fagligheden? Har vi et for smalt dannelsesbegreb? Skal der mere røre og gøre ind i skolen? Både set i lyset af de eksisterende udfordringer og den fremtid, vi ser ind i.

Udgangspunktet kunne være at kigge på, om vi skal have en ny ramme for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. Giver Fælles Mål de bedste betingelser for at understøtte lærernes arbejde med at fremme elevernes dannelse, trivsel og faglige udvikling anno 2021?

Det tror vi ikke i KL. Vi synes i stedet, at vi skal tage en fælles samtale om, hvordan folkeskolens læreplan skal se ud fremover.

Tid til lokal frihed

Samtalen bør tages i et nysgerrigt, tillidsfuldt og udviklende rum mellem praktikere, kommuner, folkeskolens parter og Christiansborg, hvor vi forpligter os på at kigge mere grundlæggende på skolen, og finde fælles løsninger på, hvordan vi indretter fremtidens skole, så den matcher vores ønsker for fremtidens samfund.

Og de fælles løsninger skal vi holde fast i, også selvom de har et længere sigte og ikke nødvendigvis lever op til behovet for at komme med bombastiske udmeldinger i medierne, hver gang der sker noget, enkelte aktører ikke bryder sig om.

Hvis politikerne på Christiansborg også i fremtiden skal ud og markere sig på samtlige enkeltsager, så får kommuner, skoler og fagprofessionelle aldrig den frihed, som er helt afgørende for at lykkes med folkeskolen.

God undervisning og stærke børnefællesskaber kan man ikke detailstyre sig frem til fra Christiansborg. Og i øvrigt heller ikke fra rådhuset. Folkeskolereformen har vist, at centralisme ikke virker. Specifikke krav til elevplaner eller timetal bør være et overstået kapitel. Det er nu tid til lokal frihed.

Folkeskolen skaber vi sammen

Kommunerne sørger for et stærkt kommunalt skolevæsen, som hjælper den enkelte skole med viden, netværk og udvikling af kompetencer til at lave god undervisning og understøtte elevernes dannelse og læring.

Et skolevæsen, hvor der en sammenhæng mellem det, der sker i folkeskolen og det, der sker i dagtilbuddene, på specialområdet og i alle de andre kommunale tilbud og indsatser.

Det er igennem den lokale dialog, at vi skaber rammer for skolerne og understøtter ledere, pædagoger og lærere, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge en skolegang, der passer bedst til netop de elever, der går i den kommunale folkeskole. Fordi vi lokalt kender og forstår vores skoler, forældre og elever bedre, end folketingspolitikerne gør centralt fra Christiansborg.

Folkeskoledebatten i Danmark afspejler en bred erkendelse af skolens grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Lad os bruge regeringens initiativ til at starte en fælles samtale om, hvilken folkeskolen vi ønsker.